5 ting jeg hader ved mænd men samtidig elsker at snakke om
 
E-mærket logo
Gratis fragt over 499 kr
Nem ombytning
Hurtigt levering

5 ting jeg hader ved ham

5 ting jeg hader ved ham

Nr. 1. Sure sokker i sofaen og tomme toiletruller:

Hvis der er en ting mænd er "gode" til, så er det at huske at rydde op efter sig. Jeg er sikker på at mange kvinder derude kan nikke genkende til at man en gang i mellem (læs næsten dagligt) skal rydde beskidt tøj, brugt service eller tomme toiletruller op efter sin mand! Og det er ligegyldigt hvor mange gange man beder ham om at tage sine sure tennis sokker med ud i vaskekurven når han rejser sig fra sofaen - de ligger der stadig! Eller kaffekoppen som han åbenbart tror kan vaske sig selv op på magisk vis kan stå flere timer på det bord han efterlod det på.

Af skræk for at ende som en ekstra mor, der går og siger "Ryd så op efter dig!" hver evig eneste dag, er der mange af os kvinder der tiende finder os i denne lille forglemmelse. Så fred da være med det! Men ih hvor er det irriterende!

Nr. 2 - Har ikke hørt efter og brokker sig nu over ikke at være informeret:

Mænd er gode til at lade som om de hører efter hvad deres kvinder siger. Og OK vi snakker også meget om alt muligt der nok ikke er så vigtigt, så jeg ville nok også tune ud i ny og næ. Men det er irriterende at de ikke hører efter når vi siger noget vigtigt!

Kender du dette scenarie: Du har lige fortalt din mand om noget I skulle på et tidspunkt, måske skulle I ud at kører, til fest eller noget tredje, og han har nikket og sagt "OK, fint nok!". Har du så oplevet at stå på vej ud af døren og "Kom nu er det nu" og han svarer "Hvad? Det har du da aldrig fortalt noget om!"? Det tror jeg vi er mange der har! Og åh hvor er det brok over at man da aldrig har sagt noget om at I skulle af sted bare ærgerligt og irriterende! Hvorfor hører han dog bare ikke efter første gang! Typisk distræte mænd!

5 ting jeg hader ved ham

Nr.3 - Han fyrer pinlige jokes af når vi er ude:

Der er ikke noget værre end at være ude med en mand, der ikke er helt klar over hvordan han skal opfører sig. Måske opfører han sig barnligt, eller fyrer upassende jokes af. Nogle ting er bare kun OK derhjemme. Det kan da være sjovt med en sjofel joke derhjemme, eller en barnlig bøvs i sofaen - men når man er ude er det bare et absolut no go!

Har du fx prøvet at stå i en situation hvor din mand (helt klart efter bedste mening) forsøger at løsne tonen med dårlige jokes, eller helt upassende bemærkninger? Der er nok mange kvinder derude der har prøvet at stå med krummede tæer og forsøgt at rede en akavet situationer med et charmende smil og en feminin latter!

Nr.4 - Han er nærig!

Hader du også hvis en mand er nærig? Der er ingen der siger at kvinder skal svømme i gaver - men skal alle mine fødselsdagsgaver købes på udsalg? Har du nogen sinde prøvet at være ude at handle med en mand, der bare absolut skal gøre en god handel? Det er forfærdeligt pinligt! Der er jo en grund til at der er prisskilte!

Hader du også sætningen: "Hvis jeg skal købe det der, så skal jeg have noget ekstra oveni handlen!" eller "Du bliver nødt til at give mig noget rabat her!". Det kan være så frygteligt pinligt at stå tavs ved siden af manden der absolut vil prutte om prisen, blot for at få et slips med til sin nye skjorte eller en DVD film med til det nye TV!

Mors dreng

Nr. 5. Han er (STADIG) mors dreng:

ÅH NEJ! Der er ikke noget værre end mænd, der skifter fuldstændig karakter når de ser eller blot omtaler deres MOAR! Mænd der holder med deres mødre i stedet for deres kvinder er frygtelig provokerende!

I forvejen er det altid lidt anstrengende at være sammen med svigermor, der gerne vil have tingene gjort på sin måde, og i hvert fald ikke på din måde. Skal man så oveni møde modstand fra sin mand mens man er hos hans mor så starter balladen da først!

Har du nogen sinde stået i en situation hvor du var dybt uenig med din svigermor og søgte opbarkning fra din mand, men som ikke ville give dig den i frygt for at sårer sin MAMA? Ja, det er vi er nok mange der har prøvet - og der findes ikke noget værre! Men hvad kan vi gøre, ville vi ikke også have at vores sønner bakkede os op i samme situation? Jo, det ville vi nok!

Hvis du har flere ting som du elsker at hade ved din mand, så er du velkommen til at tilføje flere punkter til listen! Det er jo bare for sjov – vi håber i hvert fald at I havde det lige så sjovt med at læse listen, som vi havde det med at skrive den!

 

Love, House of Lingerie

Skriv en kommentar