BH'ens Historie: Kvindefrigørelse og Modefænomen
 
E-mærket logo
Hurtigt levering

Bh’ens historie: kvindefrigørelse og modefænomen

Bh’ens historie: kvindefrigørelse og modefænomen

Hvad gjorde man før bh’ens opfindelse? Man smøg naturligvis kroppen ind i et stramtsiddende korset for at opnå den evigt populære og eftertragtede hvepsetalje. Men bh-lignende genstande kan faktisk dateres helt tilbage til antikken, hvor kvinder bandt klæder rundt om overkroppen for at støtte deres fortrin. Nuvel. Bh’en – som vi kender den i dag – blev lanceret i 1914, da en fremgangsrig, amerikansk kvinde ved navn Mary Phelps Jacobs fik patent på dét hun kaldte for en ’brassiere’. I anstrengelserne op til en vigtig fest kunne Mary ikke få ”tingene” til at sidde som de skulle, så hun bad sin husholderske om at hente to lommetørklæder og noget pink bånd. I modsætning til et stramt korset var lommetørklæderne som sendt fra himlen; de strammede ikke, men løftede barmen perfekt, hvis man strammede de pink bånd. And the rest is history

Bh’en blev hurtigt populær blandt kvinder, som var trætte af, at blive lukket inde i en ukomfortabelt korset, som oftest ikke tillod, at man trak vejret ordentligt igennem. Kvinderne fik stemmeret (i Danmark skete det i 1919), og i takt med, at man skulle på arbejdsmarkedet steg behovet for lette og behagelige beklædningsgenstande. Sidenhen har undertøjet oplevet mange, forskellige faser, f.eks. pin-up-eraen i 1940’erne, hvor Marilyn Monroe også gjorde sit indtog. Her skulle kvinder have former og helst en timeglasfigur, som i manges tilfælde blev hjulpet godt på vej af en velsiddende bh.

Den feministiske revolution i 1960’erne kom som en stærk reaktion på mænds og kvinders manglende ligestilling. Kvinder begyndte at brænde deres bh’er i ren protest, men også det fik sin ende. Sidstnævnte kom i 1980’erne og 1990’erne, hvor store bryster igen kom på mode. Ja, det kunne nærmest ikke blive stort nok, hvorfor bh’en naturligvis fik en blændende revanche! Push-up bh’en – eller ”wonderbra”, som den også kaldtest – gjorde sit indtog i 1980’erne. Push-up’en holder stadig, men det naturlige look er stadig det mest gængse. Vigtigst for de fleste kvinder i dag er komfort - men det skader jo ikke med lidt hjælp. Det kan vi takke Mary P. Jacobs for, da hun i sin stue for mere end 100 år siden opfandt bh’en.

Skriv en kommentar
Kategorier