Føl dig sexet i hverdagen – 15 Gode Råd Til Casual Sexy
 
E-mærket logo
Hurtigt levering

Føl dig sexet i hverdagen

Føl dig sexet i hverdagen

Vækkeuret ringer altid før det skal – og pludselig er du på vej ud af døren med en fuldkornsbolle i hånden og din taske hastigt trukket over skulderen. Først når du står i togets flimrende morgenlys, ser du dagens udvalgte tøjstil og sukker træt. Der mangler timer i døgnet til alt det, du gerne vil – og når fyraften rammer vil familien kræve sin del af din energi.

Det er svært at få tid til selvforkælelse – og at føle sig sexet i de fnuggede velkendte trusser fra den dybeste ende af skuffen. Du sukker når du åbner det ene magasin efter det andet med dødlækkert blondelingeri og smilende selvsikre kvinder, der stråler af overskud. Hvordan gør du?! – har du lyst til at råbe til de glossede sider.

Er dine torsdage også en slags maraton-mandage – og har opvasken slugt din lyst til spontanitet? Så læs med! Vi giver dig 15 gode råd til at føle dig mere sexet i hverdagen – helt uden stress:


15 Gode Råd Til Casual Sexy


Gør noget ud af dig selv – for dig selv

Kom i kontakt med din selvtillid – det er aldrig for sent. Hver gang du vælger at passe på din krop, at gøre det lille ekstra ud af din hverdag, eller at forkæle dig selv med en varm the med honning og lægge din yndlingsneglelak, så hjælper du dig selv med at føle dig bedre tilpas i din krop.

Prøv noget nyt!

Hver gang du prøver noget nyt, inspirerer du dig selv til at tænke anderledes. Uanset om det er en ny løberute, en ny stil – eller en ny feriedestination, du aldrig har turdet prøve før – gør det!
Lev i nuet og omfavn dit nye impulsive jeg, der tør udleve dine drømme. Prøv at udfordre dine vaner med nye spændende udtryk, som du ikke har prøvet før. Hvem siger bløde røde læber ikke passer til hverdag?

Forkæl din krop

Tag et dejligt varmt bad og massér din krop med en god bodylotion. Når du nusser dine fødder øger du cirkulationen i dine muskler, får din krop til at stresse ned og sænker dit blodtryk. En perfekt lille selvforkælelse på 10 minutter, der får dig til at stråle resten af dagen med sexet glød.

Dress to Impress

Træk i et forførende sæt strømpebukser og vælg feminine styles, som sætter fokus på dine bedste kurver – og nyd din figur! Uanset om dit hemmelige våben er lækkert langt hår, en slank silhuet eller smukke kurver, giver du dig selv et boost når du fremhæver din skønhed. Og hvem elsker ikke komplimenter? Bliv inspireret af den stilfulde Belveris-kollektion af smukke strømper med sensuelle undertoner – eller måske de kombinerede strømpebukser med hofteholder. Husk at iføre dig lidt af din yndlingsparfume!

Giv fantasien frit spil

Læs en pirrende bog i toget på vejen hjem. Det føles lidt forbudt – og lidt dejligt - når du fodrer dine tanker med frække fantasier. Hvem ved – måske går de i opfyldelse? Vær ikke bange for at sætte forventninger til intimitet og sex – du er ikke den eneste, der nyder godt af fortællingerne.

Investér i lækkert lingeri

Nu er det din tur til at stråle med selvsikkerhed! Find et lingerisæt, der passer til din stil og udsmyk din krop med fine blonder, smukke linjer og bløde toner. Når du føler dig veltilpas, skinner du som en million – og det kan ses. Prøv eksempelvis vores skønne hverdagslingeri Roksana i sort med chic paisleyblonder – eller den elegante Estera i sæsonens sarte blå nuancer.

Dans og flirt

Lad sanserne tale – og dans langsomt med en mand. Sensuelt og intimt – og romantisk helt ud til fingerspidserne. Når du ser ham i øjnene og flirter, frigiver din krop feromoner og de seksuelle hormoner østrogen og testosteron, der automatisk får dig til at føle dig mere sexet og feminin.

Sexet morgenhår

Har du en rolig weekend? Tag en stille morgenstund med en nydelsesfuld stilhed og tæt intimitet. Lad håret være som det er – frit og vildt! Vis din naturlige manke med stolthed og mærk den sensuelle frihed i at være utæmmet.

Ryd op i din lingeriskuffe

Smid de gamle bedstemortrusser ud! Du er i gang med en sex-me-up process der kræver sine ofre – og nussede trusser og hullede blonder er det første til at ryge. Erstat dem med bløde, velsiddende trusser i flotte designs – jo mere sexet, jo bedre. Se eksempelvis vores trendy Fantasi-kollektion i nude med sort eller rød kant – eller den klassiske Sybila i smukke cremenuancer, der har en lang række forskellige trusser at vælge imellem.

Sæt smag på hverdagen

Find tid til at gå på kulinarisk opdagelse og udvælg lækre råvarer til jeres aftensmad. Søde ærter, friske agurker, syrlige cherrytomater og sprøde asparges bugner i grønthandlen om sommeren! Smag på maden sammen imens I kokkererer – det stimulerer jeres smagsløg og bringer jer tættere sammen. 

Mærk din krop

Træn, sved og dyrk din krop. Naturens egne endorfiner sikrer dig et fast smil på læben – og opvarmningen af dine muskler giver dig en styrke og selvsikkerhed – også udenfor fitnesscenteret. Det behøver ikke være et hurtigt gensyn med løbebåndet – prøv eventuelt yoga, der giver dig større kropsbevidsthed og sved på panden uden den høje puls.

Lækker i Loungewear

Lad joggingsættet blive hængende i skabet de næste par dage – og lounge i en blød morgenkåbe efter et afslappende bad. Der findes intet så behageligt som bomuldsblød luksus efter bad – og der findes intet så sexet som en kvinde kun iført badekåbe. Lad ham sukke efter dig, når du slænger dig i sofaen uden andet end din lette indpakning. Prøv for eksempel vores lækre Capri badekåber i beige eller sort med luksuriøse undertoner.

Girls Night Out!

Gør dig klar til en tøseaften i byen iført dit flotteste outfit. Har du lyst til ekstra beundring kan du tilsætte en flot plunge eller push up BH, der giver dig en smuk kavalergang – eller lege med flotte dyreprint fra Sapphs Go Wild-kollektion, der skinner i byens neonlys. Brug tid på at lægge en flot makeup, sætte lækkert hår og skåle for hvor fantastiske I er! Du ved det sikkert – men du får langt mere selvtillid når du er ude med damerne – uanset hvor I er eller hvad I har planlagt.

Perky Perks

Prøv en ikke-vatteret BH næste gang du shopper lingeri. Den fine bløde tyl afslører svagt dine intimeste zoner og giver dig et fuldkommen uimodståeligt sexet look. Er du klar til at føle dig sexet fra inderst til yderst? Prøv den sommersøde ikke-vatterede Gabriella i strawberry sorbet nuancer, eller den temperamentsfulde Baire i fyrig sort og rød med frække pepita-tern.

Sweet & Sexy Dreams

Sov i lækkert blødt nattøj og lange aften-negligeér, der føles som silke mod din hud. Gem den forvaskede T-shirt til dit næste malerprojekt og forkæl din krop med fine babydolls, chemiser og søde natkjoler. Bliv eksempelvis inspireret af den glamourøse boudoirstil med en negligé i florlet tyl med dyb ryg og krydsryg fra Coquette. Følelsen af let tylstof og smukke blonder får dig uden tvivl til at vågne med et smil på læben – og en sexet selvtillid! Se vores udvalg af beundringsværdigt nattøj her.

Det er de små ting i hverdagen, der giver dig indre glød. Stol på din intuition og lad sanserne tale for dig. Nyd det – og nyd din smukke krop!

Love, House of Lingerie

Skriv en kommentar
Kategorier