Sexede mænd! Vi finder ud af hvordan og hvornår er en mand sexet?
 
E-mærket logo
Gratis fragt over 499 kr
Nem ombytning
Hurtigt levering

Hvad gør en mand sexet?

Hvad gør en mand sexet?

Hans udseende gør ham sexet:

Der er ingen tvivl om at vi kan kigge på mænd som sexobjekter, ligesom de kan se på os! Og efter at have læst jeres kommentarer er der ingen tvivl om at det ikke længere er noget vi kvinder behøver at lægge skjul på!

En af jer skriver blandt andet: ”(...) Hans øjne og hænder betyder meget, når han skal være forførende. Han er sexet når han er lækker klædt på, dufter skønt og så skal han ha’ en god og spændstig røv.”

Og en anden skriver: ”Smukke øjne, smil, hænder, røv, humor og fræk så er den hjemme!”

En tredje er meget specifik i sine beskrivelser, er det mon din egen mand du beskriver?: ” Glade øjne, pæne tænder, store hænder og med humor. Gerne min.180 cm. Slank og ikke alt for trimmet.”

You go girls! Tag bare for jer af det sexede eye candy!

Ifølge jeres kommentarer er vi kvinder især glade for hans flotte øjne og glade smil. Hvis han oveni har en lækker krop og store hænder så er det bare et plus!

Hans udstråling gør ham sexet:

Men hans fysiske udseende er ikke altid nok for os kvinder! Der skal mere til, der skal lægge noget bag de flotte øjne og det brede smil – han skal have en sexet udstråling! Måske er det måden han bevæger sig på, eller måden hvorpå hans øjne lyser op når han ser dig! En sexet udstråling er svær at sætte ord på, men mange af jer gav os jeres definition af en sexet mand med en tiltrækkende udstråling!

En beskrev den sexede udstråling på denne måde: ”En mand skal være selvsikker, udstråle tryghed, loyalitet, trofasthed og forkæle sin kvinde.” 

En anden beskrev den sexede udstråling, ved at uddybe hvad han skal stråle af: ”At han er intelligent og ikke er bange for at vise det, humor og så har han det der særlige blik i øjnene, som gør mig blød i knæene. Samt at han hviler i sig selv”

En tredje beskriver her hvordan udseende og udstråling smelter sammen og bliver sexet, det sker når han: ”Udstråler selvsikkerhed og lækkert glimt i øjet - tilsat dejligt smil” 


Hans personlighed gør ham sexet:

For mange af jer derude var det hverken nok med et sexet udseende eller en fræk udstråling, han skal også have en dejlig personlighed. Vi må sige at vi ikke er så overraskede, kvinder er ikke nært så visuelt orienteret som mænd er, og der skal derfor ofte mere end en flot krop til at sparke benene væk under os! Vi vil gerne forføres – og det kræver en tiltrækkende personlighed, en der kan charmere os, vise os ømhed og kan få os til at grine! Alt sammen kræver det en smule intelligens og en skøn personlighed at gøre sig attraktiv for en kvinde. Ikke mærkeligt at mænd nogle gange synes det er svært at scorer kvinder!

En af jer skriver her hendes mening om hvad der gør en mand sexet, hun skriver: ”Efter min mening er det hvis han har charmen, glimtet i øjet og en god gang humor”


Mange af jer var enige i at det krævede lidt af det hele at være sexet, og samtidig var mange af jer enige i at han samtidig skulle vise hans kvinde at han var vild med hende, det ser vi fx i denne kommentar: ”Udstråling, personligheden, smilet, tør vise følelser / kærtegn, ømhed, og stolthed over hans kvinde”.

Den næste kommentar er en af mange kommentarer, som beskriver en sexet mand, som en der ikke behøver at være hverken lækker, eller udstråle charme, men som skal være en stabilitet i familien, en som viser omsorg overfor både børn og kone. Det er dejligt at se at man i jeres øjne kan være sexet fordi man holder af hinanden, og ikke fordi man er gudesmuk!

”Ikke alt det der overfladiske. Men at han er en god og kærlig far og ægtemand. Så har han sku aldrig været mere fræk i mine øjne”

Definitionen på den ultimative sexede mand:

Efter at have læst alle jeres fine kommentar er vi kommet frem til definitionen af den ultimative sexede mand! For at være sexet i jeres øjne skal han først og fremmest have flotte øjne og et bredt smil. Har han en god røv, vaskebræt og store stærke hænder – så er det kun et plus! Øjnene og smilet skal udstråle en charme, der smelte hjerter, samtidig skal han virke selvsikker og udstråle at han er loyal overfor sin kvinde!
Som om det ikke var nok, så vil vi også gerne have at der er noget bagved de selvsikre og smilende øjne. Hans personlighed er vigtig – han skal have humor, være intelligent turde vise følelser og ikke mindst skal han være en god mand og far!

Kender du den perfekte sexede mand? – LUCKY YOU, han lyder da fantastisk!

Men når alt kommer til alt, så virker det som om, at alle I kvinder mest af alt gerne vil have en mand, der smiler sødt til jer, interessere sig for jeres velbefindende og udviser stor omsorg! Så mænd derude, skru op for charmen og smilet og bliv de sexede mænd vi alle ved, at I kan være!

Love,

House of Lingerie

Skriv en kommentar