Nyt år, nytårsforsætter og nye kropidealer i 2017
 
E-mærket logo
Hurtigt levering

Nyt år, nytårsforsætter, nye kropsidealer

Nyt år, nytårsforsætter, nye kropsidealer

Nu er 2017 i fuld gang og vi er godt tre uger henne i det nye år. Jul og nytår er for længst overstået, og vi skulle nu være fulde er energi til at komme godt i gang med det nye år! Men er du det? De færreste kan nok mærke forskel på energi niveauet i december og her i januar. Måske er man faktisk lidt mat og træt efter en masse julestress og familie fester. Og så er det nu eksperterne synes vi skal have energi til at gå i gang med slankekure og nye motionsplaner? Ellers tak! Man har mere lyst til at smide sig direkte på sofaen når man kommer hjem efter arbejde, og hvorfor skal man have dårlig samvittighed over det?

Pas på nytårsforsætterne!

Fed mad i julen, bunker af slik og kager og et enormt indtag af alkohol og kransekage nytårsaften, ender ofte med nytårsforsætter der lyder i retningen af: ”I år skal jeg have tabt de 10 kg!” eller ”I januar skal jeg begynde at gå i fitness min. 2 gange om ugen!”. Og oftest holder disse løfter ikke længere end januar måned.

At udfordre sig selv, og sætte nye mål for ens liv, er ikke en dårlig ting. Det kan ligefrem være en god måde at holde sig i gang, og i udvikling. Men det kan også skabe skuffelse og lede over en selv, hvis man ikke opnår det man har lovet sig selv.

Det gælder om at sætte forventningerne til sig selv lidt ned, og sætte nogle mål som man rent faktisk ved at man kan overholde. Så i stedet for at sætte et mål om helt at stoppe med at spise kage og slik, for at blive slank til bikini sæsonen, så start med at skære lidt ned. Gør målene så overskuelige, at de er til at overholde, og jo bedre man bliver til at overholde sine løfter til sig selv, jo større løfter kan man stille.

Derudover er det dumt at sætte mål om at ville nå et mål om lang tid, for så er det nemt at udskyde, og sige til sig selv: ”Jeg starter på mandag, så kan jeg godt nå det!”. Sig i stedet til dig selv, at du vil nå et delmål i denne uge, og et nyt i næste uge, osv. På den måde når du hovedmålet i sidste ende, men tager kun en bid ad gangen, for at nå derhen. Det er også nemmere at komme op på hesten igen, hvis man ikke når sit delmål, for så fortsætter man bare på næste delmål igen næste uge. Det er ikke hele det store projekt der ryger på gulvet, hvis noget skulle gå galt, men kun det lille delmål.

Tag derfor nytårsforsætter lidt gelinde. Start hellere når du er klar! Måske er du først kommet dig over vintersløvheden til april, og først der har du energi til at sætte nye mål for dit liv. Så vent til der! For hvis du ikke er viljefast, så er det dømt til at fejle, inden du overhovedet går i gang!

Gode nyheder til jer på evig slankekur!

Alle jer derude som ofte er på den ene slankekur efter den anden, eller har et dårligt selvbillede, fordi I har fyldige kurver, eller en lidt højere BMI end I burde, I har nok ikke kunne undgå at bemærke at en ny bølge af skønhedsidealer vælter ind over os i denne tid. Kurver er blevet moderne! Nu skal de bredde hofter, den fyldige barm og den store numse hyldes! Vi er flere her hos House of Lingerie, der er glade for endelig at have en kropstype, der ligefrem er moderne!

Hele denne trend med at være sund og velpolstret, frem for at være åletynd som i 90’erne, startede i starten af 2010’erne med Jennifer Lopez, Beyonce, Kim Kardashian, Adele og senere Melissa McCarthy, der stolte viser deres velpolstrede kroppe frem. Vogue har tidligere i dette årti, erklæret det til at være den store bagdels æra. Hvilket man bl.a. også kan se på den store interesse for twerking som træningsform herhjemme. Men det er ikke kun numsen, der skal være fyldig, barmen, hofterne og lårene må også gerne have en hvis omkreds.

Det gælder i højere grad om at være sund og have det godt både fysisk og psykisk, end det gælder om at passe en størrelse 34. Og derfor ser vi flere og flere plus-size modeller.

Sidste år skete der en masse indenfor plus-size verdenen. Her er fx 3 ting, der havde stor betydning:

1)       Det nordiske Top Model på Kanal 4, havde en hel sæson udelukkende med plus-size piger.

2)      Den kendte plus-size model, Ashley Graham, der er et forbillede for mange kvinder og piger verden rundt, var med i musikvideoen til nummeret ”Toothbrush” med DNCE, hvor hun spillede kæreste til forsangeren.

3)      Mattel lavede en ny linje af Barbie dukker, hvor de gik væk fra den unaturlige Barbie-krop, og hen til normale kropstyper med en høj, en lav og en kurvet dukke. Der blev faktisk også lavet en dukke af plus-size modellen Ashley Graham.

Denne udvikling er ikke slut endnu, og 2017 vil uden tvivl være fuld af endnu flere opgør med kropsidealer. Selv Elle skriver, at vi skal lægge mærke til en ny udvikling af diversitet i mode billedet. De nævner bl.a. modellen Jocelyn Corona som et bud på en ny it-pige indenfor plus-size verdenen. Udover at være plus-size er hun mexicaner med en mørkere glød, end der ellers hidtil har været almindeligt i mode billedet. Det er ikke kun kurver, der er in, men diversitet i det hele taget.

Diversitet er in – ikke kun kurver

Elle spår at 2017 vil være et år med diversitet på catwalken, med modeller fra andre dele af verdenen end Europa og USA. Blandt andet er der kommet mere fokus på modeller fra latinamerikanske lande som Mexico og Jamaica.

Men det er ikke kun hudfarver og størrelser på modellerne, der er begyndt at ændre mode billedet.

Modeller med hudsygdomme som Winnie Harlow og Shaun Ross, og transkønnede modeller som Ines Rau og Andreja Pejic er også en del af denne nye bølge af diversitet i modebranchen.

Vi er på vej væk fra de standardiserede kropsidealer, og på vej imod et mode billede, der er mangfoldigt og mere inkluderende end nu.

Der er plads til os alle – og alle kropstyper

Vi, House of Lingerie, har altid haft som vigtigste mission at være med til at skabe selvtillid og velvære blandt alle kvinder, ligegyldigt om de er høje, små, tynde eller kurvede. Derfor bestræber vi os på at have varer i så mange forskellige størrelser som muligt, så DU kan finde noget, der passer DIN kropstype. For der er ingen af os, der er ens, og det skal vi heller ikke være. Sikke en kedelig verden vi da ville leve i. Diversitet er godt, smukt og spændende, og det, som får verden til at fungere. Hvis alle var ens eller enige ville verden gå i stå. Hvem skulle så gøre oprør og kræve forandring?

Vi går ind for, at alle skal have lov til at være som de har lyst til. Alle skal have lov til at udtrykke sig selv gennem holdninger og udseende.

Derfor går vi også meget op i at tilbyde lingeri, som ikke fås andre steder i landet, for at tilbyde dig en måde at udtrykke dig på, og skille dig ud fra mængden.

Vi mener ikke, at lingeri skal være en basis varer i sort, beige eller hvid. Nej, du skal kunne vise dig selv og din krop frem i lingeri, der udtrykker lige nøjagtig din personlighed! Om du så er en romantiker, der elsker boheme, en vintage-lover, en passioneret fristerinde, en travl mor, der insistere på luksuriøst lingeri, eller den selvstændige karriere kvinde, der har brug for at føle sig elegant fra yderst til inderst. Måske er du en af disse, en helt anden, eller allesammen på en gang! Ligegyldigt hvad, har vi helt sikkert et sæt lingeri til dig, som passer din krop, din stil og din personlighed!

Vi håber, at du er kommet godt ind i det nye år, og ikke sætter så høje krav til dig selv, at du bliver skuffet, men hellere accepterer, at diversitet er smukt, og at slankekuren kan vente til foråret og når solen kommer igen!

Med ønske om et dejligt 2017, med plads til os alle

Love,
House of Lingerie

Save

Skriv en kommentar
Kategorier