Lad kvinder være feminine, og mænd maskuline
 
E-mærket logo
Gratis fragt over 499 kr
Nem ombytning
Hurtigt levering

Stærke mænd og feminine kvinder – hot or not?

Stærke mænd og feminine kvinder – hot or not?

Stærke kvinder og initiativløse mænd

Vi her hos House of Lingerie er til for hjælpe kvinder med at føle sig mere feminine, smukke, sexede og selvsikre, gennem lingeri, men alt dette virker kun hvis der er nogen, der sætter pris på hende og hendes anstrengelser. Måske er det ikke altid sådan, verden er ikke sort og hvid, og vi har sat det hele lidt på spidsen. Men, du må da indrømme, at der er lidt sandhed i det?

Danske kvinder er blevet til sådan nogle, der insisterer på at vil gøre alting selv, og mænd er blevet til sådan nogle, der bare sætte sig ned og ser til mens kvinderne hersker over både arbejde, hjem, familie, økonomi og alle de store beslutninger, der skal tages. Og af en eller anden grund, er danske mænd blevet komfortable med dette og glemmer lidt at være en rigtig mand.

Er det ikke på tide at mænd tager lidt initiativ og lidt af magten tilbage? Og er det ikke på tide at kvinderne kommer ned fra deres høje hest og erkender at det kunne være rart at slippe af med lidt af alt det ansvar hun har taget på sine små skuldre, og lade sig få lidt tid til sig selv, mens manden tager lidt kontrol.

Hvordan endte vi i disse roller?

Kønsroller har jo efterhånden længe været til debat, og kvinder har kæmpet for deres rettigheder i mere end 100 år. Nu har kvinderne i Danmark opnået det, de ville have, lige adgang til uddannelse, jobs og retslige forhold. Samtidig med alle disse rettigheder har kvindens rolle med tiden ændret sig.

I gamle dage havde kvinder også meget ansvar og mange bekymringer, de var hjemmegående husmødre med ansvar for hjem og børn. Mens manden arbejdede for at forsørge kone og børn. Når manden kom hjem var det til velfriserede børn, mad, der stod klar og en glad kvinde i sit fineste skrud, på den måde var familie harmonien fuldendt.

I dag har kvinden stadig ansvar for hjem og børn, har travlt med at gå på arbejde og stresser over alt det ansvar hun har og hverdagens små problemer. Når hun kommer hjem, er der ikke meget overskud til at tænke på at gøre sig fin og feminin for sin mand. Slet ikke at tænke på at overraske ham i noget sensuelt lingeri. (Og det skal vi gøre noget ved!)
Kvinden tjener det samme som manden, og han har på den måde mistet den forsørgende rolle, men deltager stadig kun modvilligt i børnepasning og hjemlige sysler. Det er stadig kvinden, der har det sidste ord, når det gælder børn og hjemmet, og alle andre beslutninger, der gælder den samlede familie. Sådan føler hun det i hvert fald.

Det er ikke så underligt at stress (Kilde: Psykiatrifonden) og depression (Kilde: Psykiatrifonden) er blevet en folkesygdom i Danmark. Kvinder påtager sig meget ansvar og mange opgaver, og har lært at hun SKAL kunne det hele. Hvis hun fejler, bliver hun derfor stresset og deprimeret.

Manden føler sig hjælpeløs overfor den rolle han har fået. Bare se hvad B.S. Christiansen er blevet kendt for? At forvandle skvattede tøffelhelte til rigtige mænd. Eller Mads Christensen, der er blevet fortaler for, at mænd skal turde stå ved deres mandlighed og sige fra overfor deres kvinder. Mænd er blevet bange for at sige fra og tør ikke tage styringen. Derfor ender kvinder med at tage mere ansvar på deres skuldre og pga. hverdagens stress, har hun derfor ikke tid til at tage sig kærligt af manden. Ikke mærkeligt, at dette udvikler sig til irritation og magtesløshed hos manden.

Alt dette gør hverdagen konfliktfuld, og kvinderne kan i mangel på overskud blive irritable og komme til at skubbe mændene væk. Hvorfor er det mon blevet så populært for midaldrende mænd fx at deltage i triatlons? Det er da for at slippe for konen, bare de par timer om dagen, hvor han skal træne, i stedet for at være derhjemme og sørge for sin kone.

Måske er det også på grund af denne stress, over de roller vi påtager os, at halvdelen af ægteskaber ender i skilsmisser (Kilde: Danmarks Statistik), og at en voksende del af os, ja hele 50 %, forbliver singler, og dropper livet med en partner. (Kilde: Danmarks Statistik)

Hvor er omsorgen, romantikken og følelserne blevet af? Vi skal huske at være der for hinanden og lytte til hinanden. Vi stiller simpelthen for høje krav til os selv!

Hvad skal vi gøre ved det?

Men hvad gør vi for at lave om på dette mønster? Vi må stoppe op et øjeblik og tænke over, hvad der er det vigtigste her i livet – Kærlighed. Kvinderne skal give mændene lov til at være mænd. De skal have lov til at sige fra og blive hjemme fra en dag i IKEA, og tage ud med drengene og se fodbold i stedet for. De skal have lov til at bestemme om bilen skal være en Mercedes eller en Skoda, og så kan han lade kvinden bestemme om den skal være med eller uden træk. Hvis mændene vil have lidt mandetid, så skal de blot sende kvinden på pigetur, så hun kan forkæle sig selv. (Husk at give hende dit kreditkort)

Kvinder KAN IKKE klare alt selv. Kvinderne skal give sig selv lov til at give slip. Give mændene lov til at tage styringen. Det hele skal nok gå, og manden kan og vil gerne have mere ansvar for jeres fælles liv. Så længe manden tager initiativ og ansvar, og er villig til at tag sig af sin kvinde, så skal kvinderne også lære at sætte pris på det, og tage imod den opmærksomhed manden udviser. (Og det er vigtigt, for det er kvinder rigtig dårlige til!) Måske vil det også give kvinden et ekstra overskud, til at dyrke sin femininitet og sensualitet og forkæle sin mand. Måske vil I nu have mere tid til kærlighed, jeres forhold, og jeres frække ønsker og intimitet.

Kvinder skal give slip, og mændene skal tage styringen. (Nogen gange kan det gå galt, her må kvinden ikke blive sur – Rom blev ikke bygget på en dag). Det er jo det, der mangler. Kvinder savner mænd, der tør tage en beslutning og sætte foden ned. Og mændene ønsker sig en feminin kvinde, som de kan sørge for og tage sig af.

I den perfekte verden får kvinder lov til at dyrke sin selvstændighed og selvsikkerhed, samtidig med, at hun har tid og energi til at tage sig af, og elske sin familie, og har en mand, der kan tage sig af hende og få hende til at føle sig feminin. I den perfekte verden har mænd tid til at dyrke sin mandlighed, bestemme mere og altid være den stærke beskytter af sin familie og kvinde.

Dette er vores nytårsforsæt – vil I være med?

Vores opfordring til jer derude er at I skal give hinanden plads, og tage jer af og elske hinanden. Kvinden skal prøve at slappe af og omfavne sin kvindelighed og femininitet. Det er OK at vise svaghed og bare lade sig blive taget af. Kvinder SKAL IKKE altid være de stærke.

Samtidig opfordrer vi mændene til at tage styringen. Tag et valg, og stå ved det. Skal familien på kanotur til sommer? Så få det til at ske! Gør noget ved det og bevis at du er en rigtig mand, som vil og kan! Skal dig og konen forkæles med en smuttur til Rom? Så arranger det! Overrask og forkæl din kvinde, ved at tage nogle beslutninger, og før dem ud i livet! Det vil tage kegler - Med sikkerhed!

Det er OK, at tage et par skridt tilbage i tiden, i forhold til kønsroller, og dyrke kvindelighed og mandlighed lidt mere. Unisex - last year! I det nye år, 2017, skal der være plads til os alle. Lad os udfolde os og vores femininitet og maskulinitet. Lad os være modige!

Psssst! Mand, se her!

Efter alt hvad der nu er blevet skrevet og sagt, hvordan kan en mand så hjælpe sin kvinde med at omfavne sin femininitet? Overrask din kvinde noget feminint lingeri, så hun kan føle sig som en rigtig kvinde. Og se hende udfolde sig foran dig! Du kan være den, der sætter skub i det hele. Tag en beslutning på forholdets vegne, og køb en feminin gave til din kvinde. Så udviser du både vilje, opmærksomhed og mandlighed! Gør det for jeres fælles udvikling mod mere harmonisk forhold!

Og kære kvinde, måske er det han giver dig ikke dit første valg, men husk at sætte pris på det. – Det er tanken der tæller, og han turde tage en chance.

Det var en stor mundfuld! Men vi håber at I vil tage det til overvejelse. Det vil gavne jeres forhold, i det lange løb.

Love,

Houseoflingerie

Save

Save

Save

Skriv en kommentar